Yellow Belly et år efter

af Kasper Mundt-Nielsen

Hvad skete der egentlig og får vi den nogensinde Yellow Belly tilbage? Det giver Magnus Björnstjerna, Operations Manager hos Omnipollo svaret på.

Lidt ud af det blå, en dag i starten af december i 2018, kom meldingen om, at Buxton Brewery og Omnipollos var blevet tvunget til at ophøre produktionen af deres kontroversielle peanut butter & biscuit imperial stout Yellow Belly. Trade mark-advokaterne bankede på døren, skrev Omnipollo direkte til deres mange tusinde følgere på instagram.

Yellow Belly så dagens lys i 2014, som en del af et britisk bryggeriprojekt, der parrede britiske bryggerier med internationale ditto. 14 bryggerier blev udfordret til, to og to, at brygge en øl inspireret af regnbuens farver. Buxton Brewery og Omnipollo trak farven gul.

For at forstå, hvordan de to bryggerier gik fra at skulle brygge en øl inspireret af farven gul, til at pakke øllen ind i et storpolitisk budskab, skal man tage et kig tilbage i historiebøgerne. Det er samme kig tilbage i historiebøgerne, der i sidste ende resulterede i tvisten om varemærket Yellow Belly.

Yellow Belly er et øgenavn for folk fra Lincolnshire i England. Området er sumpet og fyldt med gulmavede ål. Folk sagde, at både ål og folket havde gule maver. Udtrykket Yellow Belly er også brugt i USA tilbage i 1800-tallet, hvor The Wisconsin Enquirer skriver, at texanske soldater, med hjælp fra gud, må ramme hver en mexicansk ”yellow belly” med deres bajonet. Yellow Belly kan altså både hentyde til en lokal befolkningsgruppe i England, men er også et racistisk begreb.

Det er ikke til at finde et konkret eksempel på hvorfor, men gul har i mange år været farven for fejhed og den europæiske politiske situation i 2014, hvor højreorienterede politiske partier fik mere og mere magt. Retorikken blev mere og mere hadefuld. Da var det, at Buxton Brewery og Omnipollo besluttede sig for, at deres ”gule” øl, skulle pakkes ind i den mest hadefulde og kujonagtige kostume de kunne finde. Den hvide kåbe fra Ku Klux Klan og et navn, hvis historie spiller godt ind i sydstaternes anonyme, hadefulde forsamling af afstumpede personligheder.

Yellow Belly var en stor fuck finger til racismen og øllen blev en succes for de to bryggerier. Man kunne brygge god øl, samtidig med, at man kom med et vigtigt politisk budskab, som de fleste kunne støtte op om.

Ikke alle forstod det gode budskab bag øllen, hvor den især i Storbritannien modtog en del kritik. Der var argumenter for, at mens øllens budskab måske var positiv, så var det ikke nødvendigvis sikkert, at den der købte øllen, forstod budskabet. Hvis man ikke forstod budskabet, var det muligt, at flere købte øllen, fordi de troede, at de støttede racisme.

Men opmærksomheden omkring øllen kan man ikke benægte og blandt craft beer entusiaster, var den et kæmpe hit. På nuværende tidspunkt har Yellow Belly en rating på 4,11 på RateBeer og 4,35 på Untappd.

Læs her hvad jeg synes om Yellow Belly

https://baregodsmag.dk/2020/01/25/yellow-belly-2016-anmeldelse/

På trods af kontroverserne omkring budskabet og den provokerende indpakning, var det noget helt andet, der skulle fælde øllen. Det var navnet. Det var ikke hentydningen til de mexicanske maver, fejhed eller noget andet af det, som øllen stod for. Det var derimod et lokalt bryggeri, Bateman Brewery fra Lincolnshire, der havde rettighederne til navnet Yella Belly i Europa, som ifølge bryggeriet og deres advokater, mindede utroligt meget om hinanden. Yella Belly har en mere end 20 år lang historie, som ifølge RateBeer og Untappd en noget middelmådig golden ale. Bateman har desuden også retten til Yellow Belly, om end ikke gjort brug af rettighederne.

Hjemmesiden Thedrinksbusiness.com beskriver processen efter de første henvendelser fra advokaterne, som værende en noget rodet affære fra begge parter. Omnipollo og Buxton udtalte, at de respekterede Batemans ret til at forsvare deres intellektuelle rettigheder og Bateman Breweries udtalte, at de var villige til at arbejde på en løsning af problemerne. Men Buxton og Omnipollo hævder, at Batemans advokater samt det oprindelige brev, gjorde det klart, at det ikke var muligt at komme til enighed. I forbindelse med Omnipollos opslag på Instagram, hvor de skrev, at produktionen ophørte, udtalte Omnipollos brygmester Henok Fentie, at de hellere ville bruge penge på mere humle i deres øl, end på advokater.

Kan du ikke få fingrene i en af de resterende flasker af Yellow Belly, kan du i stedet give dig i kast med Buxton og Omnipollos Yellow Belly Sundae, der ikke er omfattet af navneforbuddet og som er en 12 % Imperial Stout med lactose, lagret på kakaonips og vaniljebønner.

Nu har støvet lagt sig, den sidste produktion af Yellow Belly blev kaldt Ceased & Desisted Final Batch og sagen gået i glemmebogen. Hvilket desværre også er det sidste vi har set til Yellow Belly.

Til spørgsmålet om, hvor vidt vi vil se et nyt batch Yellow Belly i fremtiden, må Magnus Björnstjerna, Operations Manager hos Omnipollo nemlig skuffe:

– Desværre ikke. Vi mener stadig, at øllen har en plads hos os. Både for dens statement, som er lige så vigtigt i dag, som altid, men også bare for den velsmagende øl, den var. Men at skulle ændre navn og design ville fjerne projektets sjæl, så vi har besluttet, at det er tid til at stede Yellow Belly til hvile.

R.I.P

You may also like

Efterlad en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

X