To Øl – My Honningkage is Bigger Than Yours BA Bourbon

af Kasper Mundt-Nielsen

Barley Wine Barrel Aged 15 % ABV

James Bond og Dr. No siger YES til honningkage. I anledningen af, at Yousee har smidt samtlige 007 film i deres app, måtte det fejres med en kølig fra skabet. Meget belejligt var det To Øls My Honningkage is Bigger Than Yours – bourbon-udgaven. Det er en fadlagret Barley Wine, tilsat en masse jul. Kanel, ingefær, musknatnød og kardemomme. Det er en intens, kompleks og dyb sag i den søde ende af spektret. Dufter og smager herligt af gingerbread, hvor især muskatnød og ingefær skiller sig ud, men også eg, vanilje og honning runder smagen af. Den har en lang og ret krydret finish og i forhold til cognac-udgaven jeg gav topkarakter, har den større albuer og en større dybde. Jeg er mere til den mere runde og bløde, om end væsentligt sødere cognac udgave. Men vil du udfordres lidt er der stor nydelse i vente, hvis du falder over denne øl.

★★★★★☆

You may also like

Efterlad en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

X