Penyllan Brewery Anica 2015

af Kasper Mundt-Nielsen

Cuvée, sour ale og old ales lagret på rødvin- og bourbonfade, 8,5 % ABV

Hvis ikke for en let sur duft af stald, ville jeg godt kunne blive bildt ind, at vi havde med en livlig sherry at gøre. Fad, vanilje, røde og sorte bær, læder, tobak og som sagt stald, præger en dyb og kompleks aroma. Aromaens noter følger med i smagen, hvor især sherry sætter sine dybe spor. Her taler vi vinøsitet, lav karbonering, svesker, solbær og eddike, som aflæses i en både sur og sød, syrlig profil. Men hvis det lyder komplekst, så prøv lige at tilføje en dyb malt- og rugprofil samt bidende tanniner fra den lange fadlagring. Finish er knastør og efterlader indtryk af en øl, der kan bide skeer med store komplekse vinoplevelse. Jeg ville især servere Anica til blåskimmeloste eller desserter, hvor vaniljeis spiller en hovedrolle. Men jeg ville heller ikke være ked af at sætte den til en omgang sortfodsskinke eller til lyst kød med en god grillskorpe.

★★★★★★

You may also like

Efterlad en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

X