Old Fashioned med Stauning Rye

af Kasper Mundt-Nielsen

I Danmark har vi noget af verdens bedste whisky, men vi taler bare ikke så højt om det. Det gør de dog i det store udland og det resulterede for nyligt i en kåring som “Brand Innovator of the Year” til Stauning Whisky, ved den internationale prisfest Icons of Whisky.

Stauning Whisky blev stiftet tilbage i 2005 og den første destillation fandt sted i 2006, kort før mikrobryggeriet destillerede deres første i 2007. Stauning lagde ud med at sende nogle unge 1 til 2 år gamle ryes på gaden og deres første whisky så dagens lys i 2012, efter destilleriet havde flyttet adresse og opskaleret produktionen i 2009.

Siden har Stauning Whisky taget den internationale whiskybranche med storm, med kåringer som den bedste europæiske rye whisky og den bedste europæiske single malt – blandt andet. I bogen “Whisky Bible”, som whisky-guruen Murray står bag, beskrev han deres Peated 1st Edition således: “Superstar whisky that give us all a reason to live”.

Vældigt imponerende af så ungt et destilleri og nu har de så også fået en kåring som “Brand Innovator of the Year”

”Det er en stor anerkendelse at få, og vi er meget stolte. Særligt når det er Whisky Magazine, der uddeler sådan en pris, tager vi rosen til os, og det giver kun mere blod på tanden til at fortsætte med samme autenticitet, kreativitet og finesse,” fortæller Alex Munch, der er medstifter og CMO hos Stauning Whisky og fortsætter

”Vi har godt fat på markederne internationalt, men vi oplever at det stadig er svært for danskerne at drikke dansk whisky – det er på tide at gøre op med den fordom, så danskerne får øjnene op for kvalitetsniveauet i en lokalt produceret whisky. En anerkendelse fra Whisky Magazine sætter os på niveau med de bedste internationale producenter, og det skal vi selvfølgelig bruge til at gøre Stauning Whisky til det foretrukne valg, også lokalt.”

Stauning Whisky var desuden nomineret til “Visitor Attraction of the Year” og “Craft Producer of the Year”

Og har du så fundet dig en flaske af de gyldne dråber, hvorfor så ikke give dig i kast med en Old Fashioned? Til opskriften er brugt Staunings Rye, der er den første whisky som Stauning sendte i handlen. Den er brygget på lokal rug og malt.

Old Fashioned med Stauning Rye

Kasper Mundt-Nielsen TweetShare11SharePinI Danmark har vi noget af verdens bedste whisky, men vi taler bare ikke så højt om det. Det gør de dog i det store udland og det resulterede for… Nyheder whisky, stauning, old fashioned European Print
Serveringer: 1
Nutrition facts: 200 calories 20 grams fat
Rating: 5.0/5
( 1 voted )

Ingredienser

  • 6 cl Stauning Rye Whisky
  • 3 splash af Angostura Bitter
  • 1 sukkerknald eller sirup
  • 1 appelsin skal eller et Maraschino kirsebær

Instruktioner

Miks sukker og bitter i en cocktail shaker og ryst. Bland isterninger og Stauning Rye whisky godt sammen. Tilføj rigeligt is til et glas og si drinken ned i glasset. Pynt med appelsin eller kirsebær. Og velbekomme, et stk. Old Fashioned, der bare smager godt! 

You may also like

Efterlad en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

X