Mikkeller K:rlek Höst/Vinter 2019

af Kasper Mundt-Nielsen

På en eller anden måde er det lykkedes mig at bevæge mig uden om Mikkellers k:rlek serie gennem samtlige 15 iterationer. 15 øl forskellige Pale Ales med en gennemgående fin rating på de forskellige SoBeer apps. Men oven på en fuldfed-IPA december og en delvis sort januar, så røg K:rlek 15 altså endelig med ned i indkøbskurven.

K:rlek Höst/Vinter 2019 Pale Ale 5 %

En frisk, lys og let Pale Ale. Den er ikke voldsom ekspressiv i hverken udseende, aroma eller smag. Men den er præcis, skarp og lige til. Godt håndværk. Aromaen er præget af citrus- og tropefrugter og et hint af græsnoter fra mosaichumlen fornægter sig heller ikke. K:rlek har en medium-minus fylde, men er stadig juicy. Tør, som en frost- og solrig vinterdag – noget vi ikke har haft meget af i år, men som tilfældigvis ramte landet, samme dag jeg nød denne øl. En læskende Pale Ale, hvor glasset var tomt, længe før det burde have været.

★★★★☆☆

You may also like

Efterlad en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

X