Dit lokale bryggeri står og falder med dine indkøb

af Kasper Mundt-Nielsen

Nødhjælp til de lokale bryggerier #craftbeeraid2020

I takt med, at verden blev mindre og mindre, blev det nemmere og nemmere at købe eksotiske fødevarer fra den anden side af kloden. Der var status i frisk frugt fra asien, oksekød fra det amerikanske kontinent og der skulle også helst være jordbær året rundt. Det gælder også drikkevarerne, hvor vi i supermarkedet kan få en australsk rødvin til 30 kroner og den amerikanske IPA skal være friskfløjet over Atlanten, for at tilfredsstille de kræsne ganer, der skal have NYT, NYT, NYT.

Et par år efter årtusindeskiftet landede manifestet Ny Nordisk Mad, der skulle sætte bølger i hvordan vi lavede og nød mad og drikke, men det skulle også sætte skub til en tendens om, at føde- og drikkevarer meget gerne skulle findes lokalt. Vi har exceptionelle råvarer i Danmark og restauranter med fokus på det nordiske køkken har sat Danmark på verdenskortet, hvor de med kreativitet forsætter med at imponere.

Vinen gik fra at være stor, tung og varm til at være biodynamisk og funky, men stadig importeret fra Mellemeuropa. Dansk vin har, grundrt naturlige klimaårsager simpelthen ikke kunne levere vin af høj nok kvalitet til konkurrencedygtige priser – men det skal nok komme.

https://baregodsmag.dk/2020/02/22/kan-herslev-bryghus-udviske-graensen-mellem-oel-og-vin/

Øllet i Danmark, derimod, er i verdensklasse og kan rigeligt måle sig med både tyskerned og amerikanernes, men vi klimasviner stadig – også i den grad – når alt den sidste nye amerikanske lækre humle importeres. Jeg er selv fan af vin og øl fra hele verden, så vil ikke prædike for et rent dansk alkoholindtag, men lige nu, lever vi under nogle vilkår, hvor vores lokale producenters fremtid står og falder med vores indkøbsvaner.

Vi har et ansvar

Regeringen har som følge af coronavirussens indtog i Danmark bedt beværtninger og natklubber lukke ned for deres aktiviteter, i minimum 14 dage og muligvis længere. Vi mødes ikke længere og drikker formentlig færre mikrobryg. I hvert fald hvis vi følger regeringens retningslinjer, hvilket jeg på det kraftigste opfordrer til. Det betyder, at mange danske små producenter pludselig ikke længere kan få afsat deres friskt tappede øl. Men punktafgifter, moms, husleje og løn skal stadig betales og når man opererer med små budgetter, risikerer vi meget snart at se flere bryggerier dreje nøglen om og derfor opfordrer jeg til at sætte de importerede specialøl til side og handle lokalt. Bryggerierne står og falder med dine indkøb.

Det er utroligt kedeligt at sidde derhjemme og hvis du som jeg bruger noget af den ekstra fritid på god øl, vil jeg anbefale at du kigger til mange af de fremragende danske bryggeriers side, når du skal handle øl. En del af de danske bryggerier har allerede handlet og tilbyder lavere priser, ekstraordinære dørsalg, fadølsaftapning og levering til døren, der gør det nemt som aldrig før at handle dansk.

Bloggere yder førstehjælp

En gruppering af danske ølbloggere under handlet @beerbloggersdk har organiseret førstehjælp til en række af producenterne. Det gør ved blandt andet at promovere dansk craft i butikkerne Wika Meny i Køge og Kvickly Allerød, hvor der vil være 15 % rabat på en lang række danske craftøl. Sammen, under hashtagget #craftbeeraid2020 vil der være fokus på at smage og vurdere danske øl, som du blandt andet kan finde i de ovenstående butikker.

View this post on Instagram

Craft beer aid 2020 . De “små” craft bryggerier har en større del af deres indtægt fra enten eksport eller salg af fadøl til barer og restauranter. . Corona virus har i den grad ramt Danmark, hvilket betyder at bryggerierne har brug for vores hjælp de kommende uger eller måneder – rigtig mange bryggerier har fået annullerer deres ordre, og vi ser gerne at alle forsat står når støvet ligger sig! . Nogle forretninger er derfor gået sammen, og kompenserer for det tab bryggerierne har på deres salg, ved at lave nogle større ordre, og øget mængden på de allerede bestilte ordre. . Kunderne får derfor ekstra gode tilbud på dansk øl i følgende butikker: @wika_meny : Fra D.17/3 tom. D.29/3, er der 15 % rabat på en stor mænge craft beer. Bla. @hoppe.beer_aps , @flying_couch_brewing , @slowburnbrewing , @alefarmbrewing , @musiconbeer og @gammabrewing mfl. . @kvicklyalleroedspecialoel Fra d.16/3 tom. D.29/3, er der 15% rabat på en stor mængde dansk craft beer. Bla. @badseedbrewing , @flying_couch_brewing , @aabenbryg og @musiconbeer . . Senere på ugen lander der @alefarmbrewing , @dryandbitterbrewing , mere åben, @aeblerov_cider og @gammabrewing – Selvfølgelig også med 15 % rabat. . Det er utroligt vigtigt at huske, at barerne også taber en stor omsætning i den kommende tid – derfor kan du hjælpe ved, at købe en “take away”. . @hugoskaelder . @himmerigetdk . @bootleggers_amager . @firtallet . @musiconbeer . @migogoelsnedkeren . Nogle bryggerier tilbyder også levering lige til døren, eller have vanvittige tilbud hos bryggeriet. . @slowburnbrewing . @gammabrewing . @alefarmbrewing . @toolbeer @toolbeerwebshop kører med 15% rabat og @bruscph med hele 40%! . Husk at følg og Brug #craftbeeraid2020 når du drikker en dansk øl – vi fra @beerbloggersdk vil gøre vores, for at drikke og dele godt dansk øl i denne krise tid. . Har du et lokalt bryggeri eller en bar, så tag dem gerne i dette opslag! . Lad os redde de danske bryggerier og barer sammen! . .

A post shared by 🍺 HOPDADDY 🍺 (@hopdaddydk) on

Få leveret din lokale bryg til døren

Flere bryggerier, vil så vidt muligt levere deres friskbryggede øl til døren og i nogle tilfælde endda helt gratis. De kører naturligvis ikke alle fra den ene ende af landet, men bag bryggerierne er mennesker som du og jeg, så prøv at hive fat i dem, hvis du er i tvivl om deres services. Her er et par stykker, der bringer ud:

Det Lille Bryggeri bringer ud i Vestsjælland, Storkøbenhavn og Hovedstaden. Køb minimum 6 øl, tilbyder rabat for hver 4. købte øl. https://www.facebook.com/detlillebryggeri/

Dry & Bitter tilbyder gratis fragt i deres webshop og har landsdækkende levering. De vil desuden have en række pop-up bottleshops i København den kommende tid. https://www.dryandbitter.com/

https://baregodsmag.dk/2020/03/06/dry-bitter-hej-5/

Slowburn Brewing Co. leverer til hele Danmark – hvis du benytter koden WASHYOURHANDS får du 15 % rabat på bestillingen. https://slowburn.coop/

https://baregodsmag.dk/2020/02/08/slowburn-libra/

Gamma Brewing giver 10 % på deres sortiment med koden WESTILLNEEDBEER. http://gammabrewing.com/

https://baregodsmag.dk/2020/02/05/gamma-extra-natural/

Alefarm Brewing tilbyder 25 % rabat, hvis du køber 24 dåser. https://alefarm.dk/

Take Away

Flere restauranter står i disse dage tomme og for at holde bare lidt live i omsætningen tilbyder de take away. Samme strategi har flere beværtninger, ølbutikker og bryggerier valgt at følge op på. Der er forhåbentlig al for mange, til at de kan nævnes her, så jeg vil i stedet opfordre til at tjekke lokalt.

Din lokale ølpusher vil så gerne høre fra dig.

Savner du inspiration til hvor øllet skal købes, har min favorit-facebookgruppe Det Daglige Øl lavet en glimrende oversigt over ølbarer og -butikker, samt onlinesider: Ølalmanakken

You may also like

2 kommentarer

#CraftbeerAid2020 – BrygBrygBryg – Bare God Smag 16. marts 2020 - 18:01

[…] Dit lokale bryggeri står og falder med dine indkøb […]

Svar
#CraftbeerAid2020 – Hoppe.beer – Bare God Smag 23. marts 2020 - 19:22

[…] Dit lokale bryggeri står og falder med dine indkøb […]

Svar

Efterlad en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

X