Bordeaux vintage 2015

af Kasper Mundt-Nielsen

Vi drages mod Bordeaux, når vinkælderen skal fyldes op, men udslag i sæsonerne kan betyde store udsving i prisniveauerne, og vigtigheden ved vintagerapporter kan derfor ikke undervurderes. Jeg er vendt tilbage til den nær-katastrofalt varme 2015 for at se, hvordan vinene har udviklet sig

2015 var varm i Bordeaux – meget varm. Vinteren var lun, hvilket resulterede i en tidlig blomstring. Det i sig selv skaber forudsætninger for vines endelige produkt, da det ofte giver en mere frugtrig vin og i nogle tilfælde en mere endimensionel vin. Temperaturerne oversteg 40 grader i juli måned, og man frygtede altså for druernes og slutproduktets ve og vel. Årets første syv måneder var de varmeste, som nogensinde var blevet målt.

Det er dog ikke kun negativt med høje temperaturer over længere tid. Det kan hjælpe de châteauer, som ikke har samme optimale vækstforhold som topslottene med at modne druer såsom cabernet sauvignon, som kan have svært ved at opnå optimal modenhed på især højre bred. Men hvis temperaturerne er konsistent høje gennem længere tid, vil den optimale høstperiode blive skubbet frem for at sikre et alkoholniveau, der tiltaler de europæiske paletter.

Dårligt vejr sikrede gode høstforhold

Høster man for tidligt, når tanninerne dog ikke at udvikle sig optimalt og vil skabe en most, der vil være svær at få i balance. Så da temperaturerne faldt i september og faktisk udviklede sig til lidt af et, som vi siger herhjemme, møgvejr, kunne man puste lidt ud. Det endte da også med en høst under gode forhold i perioden fra 10. september til 10. oktober, men det kan ikke ændre på, at de høje temperaturer har sat sit præg på årgangen.

Merlot-årgang

2015 udviklede sig til en årgang præget af merlot, som er den drue, der har haft de bedste forhold under de barske forhold. Den kølige og våde september betød, at cabernet franc havde det svært flere steder, og mængderne, som bruges i blends, er væsentlig lavere i andre, mere gennemsnitlige årgange. Alt i alt vil man opleve, at flere vine er meget mørke i deres udtryk, er rige på frugtnoter og sødme, altså ikke nødvendigvis kun fra restsukker, men fra frugten, og så vil de have en fyldig krop med et relativt lavt syreniveau, alt taget i betragtning. Og i visse tilfælde med den ellers ikke længere eftertragtede høje alkoholprocent.

Fokus på at mindske procenterne

Ifølge Alain Raynaud, der er præsident i foretagendet Grand Cercle des Vins de Bordeaux, en sammenslutning af vinproducenter i Bordeaux, har der været arbejdet hårdt i mark og kælder for at holde alkoholniveauet nede, da den europæiske palet slet ikke, som den amerikanske, er indstillet på et alkoholniveau, der nærmer sig de 16 procent.

Grand Cercle des Vins de Bordeaux samler 135 vinslotte fordelt over 26 appellationer på højre- og venstre bred. Målet er, ved appellationernes mangfoldighed og diversitet i terroir, at fremme vin fra Bordeaux i både ud- og hjemland. Sammenslutningen af producenter, anført af Alain Raynaud, følger derfor markedstendenserne nøje, og det hårde arbejde har båret frugt.

Stor årgang – med forbehold

2015-vinene fra den højre bred, som for eksempel St. Emilion og Pomerol, men også mindre appellationer, såsom Lalande de Pomerol og Fronsac, er ekspressive og rige på frugt og smag. En sikker vin til den utrænede, men vinglade gæst. Venstre bred er mere klassisk elegant, omend noget mere præget af tanniner. Til trods for dommedagsstarten på 2015 ender 2015 med at stå tilbage som en meget spændende og velsmagende, ja, ligefrem stor årgang, men man skal se sig for. Mange producenter har lavet særdeles fremragende vin, mens få, mindre dygtige producenter har haft svært ved at tøjle naturens stridigheder.

You may also like

Efterlad en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

X