
Double New England IPA på 8 %.
Ser vi bort fra den hype, der er omkring Verdants Putty, så er det en vanvittig lækker, dank og juicy, aromatisk og sanselig oplevelse, allerede fra man tager hul på dåsen. Det kan ikke tage fra Verdant Brewing, de forstår virkelig at pakke en eksplosiv aroma i den 44 cl store dåse. Når jeg siger stor, mener jeg i virkeligheden lille, for vi har at gøre med at en væske, der får munden til at løbe i vand og som kun bliver tilfredsstillet med endnu en tår. Det burde simpelthen være ulovligt at servere Putty i dåser mindre end 50 cl. Ved første øjekast er Putty hazy og tykflydende med et kraftig hvidt skum. Den har en kompleks duftsammensætning af citrus og nåletræer, mango, jord og hvede. Man fornemmer den kraftige og fyldige krop allerede i duften og kroppen er da også fuldfed og creamet. Smagen er præget af alt fra vandmelon, til ferskner og nåletræer. Kompleks bitterhed og blød karbonering. Et sandt festfyrværkeri af sanseindtryk til den IPA-glade forbruger. New England IPA-mesterværk.
★★★★★★