
Slowburn Brewing Coop Solid Ground
Session IPA 4,8 % ABV
Solid Ground er lys gul, en anelse hazy og har en solid, hvid skumkrone. Der er masser af fyrrenåle og citrus i næsen, som er meget frisk og meget indbydende. Humlerne er rimelig blide, men friske, frejdige og mildt krydrede. Kroppen er medium minus, og ikke helt juicy, men yderst forfriskende og med høj drikbarhed til følge. Smagen er floral, citrussy, en smule jordet og ender i en medium’ish bitter og udtørrende finish, der gør, at munden bare vil have en tår mere. Og en mere. Og…
★★★★☆☆
Slowburn Brewing Coop Hi-Heel Sneakers
DIPA 8,5 %
Strågul, nærmest gylden og med et off-white skum. Tropiske noter som melon, lime og mango maskerer den frisk danskness en smule, men helt kan den ikke. Øllen er super frisk og smækfuld af humle. Tropesødme, et godt citrusbid og dankness er nøgleordene i denne super friske og humlede double IPA. Kroppen er relativ let og en anelse juicy, tilsat en aggressiv humleprofil fyldt med fyrrenåle, tropiske frugter, og så er den mest af alt også meget bitter. En DIPA stil jeg er vild med, og mundfølelsen og kroppens blødhed, minder om en af de absolut bedste øl, der kom fra Slowburn sidste år: Feedback Loop.
★★★★★☆