
En luksus Red Ale, der har hygget sig i to år på egetræsfade og holder 6 %. Det i sig selv er måske ikke noget særligt, men man kan bare mærke, at denne øl, er produceret og behandlet lige som den skal. Det er en sur og sød kærlighedserklæring til Flanderske rødbrune ale. Den har en skarp og bidende aroma med både røde æbler og grapefrugt. Den er først og fremmest sur, med masser syre, både frugt og laktisk, men også sød som modne kirsebær og karamel. Man fornemmer træet i finishen og tankerne bliver ledt hen på cider. En ret skarp oplevelse, som helt sikkert vil skille vandene.
★★★★★☆