Foto: Alfa Laval
At forbrugerne svælger sig i dårlig øl er ingen nyhed. Industripilsner oplever godt nok et lille fald i salget grundet corona og til craft beer segmentet, men faktum er, at øl som Carlsberg og Heineken sælges i så store volumener, at det ikke er til at fatte. Det er absurde mængder af dåser, flasker og fustager der transporteres på både land og til vands, men nu vil ny teknologi gøre transporten af disko-dasko fadbamser mere bæredygtig.
På udskænkningssteder verden over er sodavand i årevis blevet leveret som en postmix sirup, der på lokationen tilsættes vand og kulsyre, og med et trylleslag bliver til vores elskede Coca Cola, Faxe Kondi eller hvilken sukkervand, vi nu engang svælger os i. Derimod bliver øllet leveret på fustager. Både de gamle af stål og de nyere af plastik. Det er tungt og det fylder. I hvert fald i forhold til læskedrik-siruppen.
Men nu tester Alfa Laval en ølkoncentrat-teknologi, som skal skabe et produkt, der i grove træk minder om siruppen for blandt andet at kunne skabe store besparelser på distribution. Teknologien trækker vand ud af den færdigbryggede øl og skulle eftersigende hverken have en påvirkning på den endelige smag, aroma eller alkoholprocent.
Teknologien kalder Alfa Laval for Revos, som benytter sig af en omvendt osmose-proces til at fjerne vandet fra øllet. Dette foregår under et ekstremt højt tryk og ved lave temperaturer. Resultatet der følger, er en væske, lidt tykkere end vand. Denne væske tilsættes vand og kulsyre ude på baren og vupti, så skulle din fadbamse smage præcis som den altid har gjort. Det er i hvert fald idéen og ifølge virksomheden, vil teknologien ikke blot revolutionere forsyningskæden men også hvordan der fremover vil blive skænket øl på barerne.
“De største fordele ved øl i koncentreret form er først og fremmest en langt mere enkel, effektiv og bæredygtig distribution af øl, som nemt kan implementeres i allerede eksisterende forsyningskæder hos bryggerierne. Øl i koncentreret form er ganske enkelt lettere at transportere end færdigbrygget øl. Derudover reduceres spild af fadøl på barer, fordi ølkoncentratet har en langt længere holdbarhed end færdigbrygget øl på fustager. Koncentreret øl kræver desuden meget mindre plads på barerne, fordi fustagerne ikke skal skiftes så ofte, og der derfor ikke er brug for at opbevare så mange fustager i selve baren,” forklarer John Kyle Dorton.
Industriprodukt
Vi er langt fra tidligere tiders romantiske opfattelse af øllet som et levende landbrugsprodukt – EU kategoriserer faktisk øl som et industriprodukt – og der er ingen tvivl om, at makropilsnerne fra mastodonterne brygges ud fra et ønske om lave omkostninger og kvalitet, og hermed forstås en ensartethed og uden brygfejl, men smagen er ikke længere nødvendigvis i højsædet.
Der er ligeledes heller ingen tvivl om, at Revos-teknologien vil medføre besparelser for bryggerierne, der på verdensplan brygger 1.900.000.000.000 liter øl om året. Og mens en omgang ølsirup lyder tåkrummende i ørene hos en craft entusiast, tror jeg næppe fodboldtilskuere og koncertgængere vil bekymre sig om, at deres øl bliver serveret på samme måde som en sodavand – vi har i hvert fald i mange år drukket øl, der smager fortyndet på landets fodbold-udebane-tribuner.
Men ifølge John Kyle Dorton, skulle øllet altså beholde alle egenskaberne fra den oprindelige øl og så vil Revos også give mulighed for at skabe forskellige øloplevelser ud fra et enkelt ølkoncentrat.
“Vi udvikler og forbedrer hele tiden teknologien, så bryggerierne også får mulighed for eksempelvis blot at producere et enkelt ølkoncentrat, som efterfølgende så kan versioneres til en lang række forskellige slags øl. Nøglen i vores metode er, at vi ved, både hvordan man producerer ølkoncentratet uden at påvirke smag, aroma eller alkoholprocent, og hvordan vand og kulsyre hurtigt og præcist tilføjes, så den perfekt skummende øl kan skænkes hver gang.”
Om Revos nogensinde bliver rentabel for mikrobryggerierne er jeg ikke klar over, men til gengæld fungerer teknologien også i produktionen af alkoholfri øl og vin, som for alvor er ved at få vind i sejlene. I første omgang skal teknologien dog undergå en testperiode hos Alfa Laval i Søborg. Testanlægget vil kunne håndtere 1.000 liter i døgnet.
