Ny ølrejse gennem det ganske danske land

af Kasper Mundt-Nielsen

I dag blev det offentliggjort, at Carsten Berthelsen og Kenneth Ditmar Hansen drager ud på en ny virtuel ølrejse igennem det ganske danske land. I Ølrejsen – Danmark Rundt hylder de to værter den danske mikrobrygscene, i et program, der første gang løber af stablen d. 7. marts.

Ølrejsen bliver udelukkende dansk og vil fokusere på danske mikrobryggerier, der normalt ikke får megen eksponering på nationalt plan. Image by TheAndrasBarta from Pixabay

Carsten Berthelsen kræver næppe megen introduktion, især ikke efter han er blevet hvermandseje som ølekspert i Natholdets Julekalender. Ved sin side har han Kenneth Ditmar Hansen, der huserer på diverse ølsider på Facebook, hvor han blandt andet administrerer Danske Øl Folk, der vist nok, målt på antal medlemmer, er Danmarks største Facebookgruppe for ølnørder og ikke mindst Youtubekanalen Craft på Dansk, hvor han sammen med Simon Kirkegaard aka HopdaddyDK nørder øl til den store guldmedalje.

Nu drager de to ølglade værter altså langt og rige rundt, for at sætte spot på nogle af de gode danske bryggerier, der måske ikke fylder særligt meget i den daglige debat. Et tiltag, som jeg er yderst begejstret for. Det taler lige til mit lokalpatriotiske hjerte. 

I stedet for at besøge de store bryggerier, som vi alle kender eller dem, som har fået masser eksponering ved diverse online smagninger, besøger Carsten og Kenneth de helt små. Dem som ikke lige har haft kapaciteten til at levere tusindvis af øl til Danmarks Største Virtuelle Ølsmagning eller Natholdets Julekalender. Dem har vi nemlig stadig mange af i Danmark og mange af dem, brygger dejlig øl, som fortjener mindst lige så megen kærlig, som dem med de lidt større muskler.

Man deltager ved at bestille en smagepakke på beerbutler.dk til 279,00 og så får man til første afsnit af Ølrejsen – Danmark Rundt, følgende øl tilsendt:

Ålbæk Håndbryggeri – Havne Stout 9,1 % ABV Imperial Stout

Caleidoskope Brewing – Flaxen Circles 6,4 % ABV New England IPA

Benzo Brew – Benzo 7 % ABV Lakridsporter

Musicon Mikrobryggeri – Roskilde Pilsneren 5 % ABV Pilsner

Vestslesvigsk – Ubesmittet Grønbær 5 % ABV Sour 

Ølluminati – Don Domingo 10 % Brandyinfused Imperial Stout

Dernæst sætter man sig til rette i sofaen d. 7. marts kl 1400, lukker op for Facebook og kommer ellers på en to timer lang ølrejse rundt i landet, hvor Carsten og Kenneth undervejs inviterer bryggerne til en virtuel snak.

Jeg har for smagt to af øllene, og du kan finde min anmeldelse af Benzo Brew – Benzo sammen med et interview af brygger Michael Tidemand, ved at følge linket:

Og Ålbæks Håndbryggeri har jeg fundet frem fra ølkøleskabet til dagens lejlighed, så I får en mere eller mindre live anmeldelse:

Ålbæk Håndbryggeri – Havnestout

Imperial Stout 9,1 % ABV

Den kulsorte øl har et højt, flot og cremet brunt skum. Udover kanten vælter ristede noter, karamel, et snert af bitter mørk chokolade og ikke mindst lakrids. Den mediumfyldige stout er silkeblød, og kun en let piblen fra kulsyren bryder overfladen. Smagen er domineret af en dyb, sød lakrids, der også giver øllen et hint af salt – men det er ikke en lakridsstout, det er en stout med lakrids. Selvom smagen af lakrids er dominerende, får det en godt modspil af den godt ristede bund af malt, hvor finder man også en den mørke bitre choklade fra aromaen samt lidt kaffe. Samlet set, havde jeg gerne haft en lidt mere fyldig krop, men smagen er dyb og behagelig, og øllen slutter i en potent bitterhed. Godt håndværk

★★★★☆☆

Artiklen er ikke sponseret af hverken Kenneth, Carsten eller beerbutler.dk

You may also like

1 kommenter

Craft på dansk – vi smager på Kasper og Yvonne - Bare God Smag 22. februar 2021 - 16:53

[…] aka HopdaddyDK og Kenneth Ditmar Hansen, der blandt andet er kendt for at være initiativtager til Ølrejsen – Danmark Rundt og Facebookgruppen Danske ØL […]

Svar

Efterlad en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.