
DIPA 9,5 % ABV
Denne øl, må være indbegrebet af gammel øl, på nye flasker. Etiketten har i hvert fald fået et nyt design og øllet er om muligt mere gråt og kedeligt, end nogensinde før. Og jeg har ellers altid haft et godt øje til denne alko-bombe fra Kissmeyer & co (i særdeleshed på fad), men om opskriften er ændret, øllet er gammelt eller de blot sænker kvaliteten når flasken bliver sat til salg i supermarkederne, skal jeg ikke kunne sige. Da jeg stødte på den i Føtex til ca 25 kroner, var jeg begejstret, men det skulle vise sig, at det var alt for dyrt. Hvor fadøllen har en frisk og rå karakter, med en fyldig krop og kraftfuld krop er denne udgave en tynd omgang IPA, hvor de sarte tropiske noter skal kæmpe med malt om at vinde sejren som den dominerende aroma. Stockholm Syndrome er unuanceret og ude af balance. Kroppen og humlen kan ikke følge med alkoholen og den ellers tidligere så behagelige krydrede profil er bare forstyrrende. Håbløst.
★★☆☆☆☆