Goose Island – Bourbon County (2019)

af Kasper Mundt-Nielsen

Bourbon Barrel Aged Stout 15,2 % ABV

Sort som olie, brun i kanten og et karamelbrunt skum. Aromaen er dyb, ristet og fyldt af hasselnødder. Jeg fanger også forkullet træ, vanilje og mørk, tørret frugt. Kroppen er fuld og mundfølelsen sublim. Alt fra bourbon til ristet malt, hasselnød og chokolade, og selv en brændt kandis mødes i en storladen symfoni af velvære. Bourbon County er en potent øl, med masser alkohol, men det er så velintegreret i øllet, at man nærmest kun fornemmer det som en krydret og varmende følelse. Finish er rund og frugtig – tænk svesker, figner – og så er den lang og vedvarende. En ego øl til en hyggestund ved pejsen.

★★★★★★

You may also like

Efterlad en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

X