Er det virkelig en julebryg?

Det spørgsmål har jeg stillet mig selv en del gange, mens jeg har drukket mig igennem et stort udvalg af 2020’s julebryg.

Jeg kan roligt sige, at der aldrig har været et større udvalg af juleøl til de danske forbrugere. En undersøgelse Beerticker har foretaget på vegne af Bryggeriforeningen viser, at der er sendt intet mindre end 402 danske julebryg på markedet – og så er der jo ikke engang medregnet alle de udenlandske julebryg, der også bliver importeret. Der er ikke noget at sige til, at det som forbruger kan være svært at finde rundt i junglen af juleøl.

Man kan tage andetesten i brug. Ligner det en and, svømmer den som en and og rapper dem som en and. Ja, så er det en and.

Ligner det en julebryg, dufter den af julebryg og smager den som en julebryg. Ja, så er det en julebryg. Men en gennemgang af julebrygmarkedet viser, at andetesten for en gang skyld ikke er tilstrækkelig.

Hvad definerer egentlig en juleøl?

I de test af danske julebryg jeg har lagt op her på Baregodsmag.dk, er jeg stødt på alt fra red ales til IPA, pilsnerøl til dobbeltbock, portere og stouts, barleywines, hvedeøl og sours. Og så alle mulige underarter herunder. Øjensynligt, er det i hvert fald ikke øltypen, der definerer en julebryg.

Ret traditionelt, fra før ølverdenen gik helt craft amok var juleøllet ellers ofte det, man kalder en spiced ale. Altså en ale, tilsat utraditionelle krydderier. Men ikke alle spiced ale var, eller er, julebryg. Et eksempel er den topfermenterede witbier (altså en ale og ikke en lager, der er bundfermenteret), der er en malt og hvedeøl tilsat koriander. Ligeledes er det altså, at ikke alle julebryg er ales, spiced eller ej, hvis man ser på den ovennævnte opremsning af både top- og bundfermenterede øltyper.

Duften af jul

For mig, er ordet og begrebet jul bundet op på minder. Noget af det, der er bedst til at aktivere minder, er lugtesansen og derfor tænker jeg ofte jul, hvis jeg dufter nelliker, kanel, stjerneanis med mere. Julens krydderier er da også en fællesnævner blandt rigtigt mange julebryg – men langt fra dem alle, hvilket min store juleølstest da også viser.

Et eksempel herpå er de to jule’ipa’er fra henholdsvis Nørrebro Bryghus og Amager Bryghus, der gud ske tak og lov hverken har kardemomme, stjerne anis eller nelliker i. Den tanke kan jeg slet ikke holde ud. Der er til gengæld godt med citrusfrugter og især amagers Yule Juice har en behagelig smag of aroma fra appelsiner, som også er en typisk ingrediens ved juletid. Der er altså et link til julens krydderier, men i og med, at der ingen definition af julebryg er, kan man dybest set stikke det prædikat på hvilken som helst slags øl.

Så når Braw brygger en jule-stout og decideret skriver på øllen, at det er en stout, der skal nydes, når familien er lagt i seng efter juleræset – og øllen generelt smager som (velsmagende), ganske almindelig stout – så kan det jo ikke diskvalificere øllet. Hvem skal i øvrigt håndhæve dette, jukebrygpolitiet?

En noget alternativ definition

Da Beerticker.dk foretog sin årlige optælling af julebryg, der som bekendt endte på 402, med forbehold for enkelte tilføjelser, afslører han og Bryggeriforeningen, hvordan de har defineret hvilke øl, der tæller med i opgørelsen:

” Definitionen på en julebryg er her, at navn og/eller etiket skal have relation til jul – eller øllen skal gennem lang tid være kendt som en julebryg.”

Og er det egentlig ikke også det, at julen er? En etiket og et navn vi har fået sat på en dag i december, der skal bringe os i godt humør? Det gør ikke noget, at anden bjæffer og ikke har lært at svømme, bare den smager godt.