Det ER Year of the Lager

Year of the lager debatten er blevet en kamp på to fronter. På den ene side har vi debattørerne såsom forfatter, journalist og ølblogger, Christian Andersen, der har et nærmest religiøst forhold til pilsneren og på den anden side har vi bryggerne, som nok kan have hjertet med i kampen om pilsnerøllen, men som må forventes at tænke med pengepungen. Tilbage og glemt står forbrugeren – og det faktum, at hvert år, faktisk er pilsnerens år.

Nederst giver jeg mit bud på en række pilsnere, du ikke må snyde dig selv for, hvis du vil give pilsneren en chance.

Year of the lager er ikke noget nyt fænomen. En hurtig googlesøgning viser, at der har været taget tilløb i en årrække, og flere år spørger bryggere, journalister og andre godtfolk: ”Is this the year of the lager?”

I Danmark har debatten i det offentlige rum primært været anført af Christian Andersen, der er forfatter til Den Nøgne Øl og Mikkel Borg Bjergsø, der for nyligt trådte tilbage som CEO hos Mikkeller og i stedet tiltrådte en stilling som kreativ direktør. En stilling, hvor han kan få lov til at lave endnu flere craft pilsnere, såsom Japanese Rice Lager, som på Ratebeer kategoriseres som en Pale Ale, og som i øvrigt smager helt forfærdeligt af beske ris, spidskommen og dild.  

Mikkel må altså have fået noget af en åbenbaring, da han i 2019 sadlede om, fra at alt skulle være nyt og vildere, til at dyrke især de tyske traditioner og alt andet, der rimer på lager, som førnævnte ris-vederstyggelighed.

Christian Andersen har derimod længe været en fanatisk pilsnerdrikker. Han fortæller, at han vil hæve det generelle bundniveau og lære folk at drikke bedre pilsner. På de danske udskænkningssteder, er Hancockpilsneren nærmest det eneste, bedre alternativ til makropilsnerne fra Carlsberg, Tuborg og Royal Unibrew, fortæller han. ”Den er god”, siger han. ”men den er ikke god nok”. Christian vil give den lyse lagerøl et sprog og et image og den vej igennem bane vejen, for en større forståelse for pilsneren.

Men hvad er det bryggerne vil? Mikkel siger, at vi er nået til et punkt, hvor det hele kammer over, at det skal være nyt for det nyes skyld.

Men det kunne også være, at mikro- og craft bryggerne ser markedsandele de kan vinde fra makrobryggerierne. De kan give en stor fed langemand til de bryggerier, de i årevis har kæmpet for at distancere sig fra. De ser et marked af multinationale bryggerier i krise, der kæmper for at holde omsætning og bevare markedsandele – det er nu, man skal slå til. Det giver mening. Det giver mere mening, end at sælge en pilsner til 40 kroner for en dåse i hvert fald.

Pilsnerens år

Helt lavpraktisk, kan man drikke flere pilsnere på en aften, end man kan drikke en mega-humlet DIPA eller en sukkermættet pastry stout. Du kan derfor potentielt sælge rigtigt mange pilsnere, og kan du opdrage dine tro følgere til at betale 40 kroner for en dåsepilsner, så er der en fed forretning i pilsneren. Men kan bryggerierne omvende deres humle- eller surølshungrende publikum til, at pilsneren er the second coming of christ? I don’t know…

Jeg er ikke i tvivl om, at Christian Andersen elsker pilsneren, det lyser ud af ham når han taler om pilsner, og bogen, Den Nøgne Pilsner, han har skrevet sammen med den erfarne brygmester Jens Eiken emmer af kærlighed til pilsnerøllen. Få, kan som han, skrive side op og side ned om pilsnerens evne til at bevare en spændstig krop gennem hele glasset.

Det bliver nærmest religiøst, når Christian folder sig ud.

Ideologisk.

Jeg tror på, at hvis man taler til og med hjertet, kan man flytte bjerge. Men er projekt Year of the Lager ansporet af økonomi, er man dømt til at fejle – i hvert fald på den korte bane.

Mikkeller er langt fra det eneste bryggeri, der satser mere på pilsneren i år og det kan godt være, at jeg er for kynisk, når jeg siger, at det handler om penge. For som Jens Eiken (bl.a. tidligere brygmester på Jacobsen og har haft ledende roller i øl- og enzymbranchen verden over) siger over en pilsner en søndag eftermiddag i København, så har man også nogle gange bare lyst til noget rent og godt.

Smager man som brygmester dag ind og dag ud på søde, sure og bitre øl, er det måske meget rart at komme hjem til en pilsnerøl, når man har fyraften. Pilsneren behøver man ikke tænke over. Det kan man, bevares, men styrken ved en pilsner er, at den er let drikkelig.

Men det er også der, kapslen springer af flasken for mig.

For den craft-interesserede forbruger smager ikke øl hele dagen (nogen gør ganske givet, men lad os nu antage…). De nyder måske en eller to i løbet af en aften. De vil gerne have noget at tænke over. Og så er der dem som er vant til at købe pilsnerøl i supermarkederne, her spiller tilhørsforhold og især pris ind. Hvordan vil man overbevise en person om, at i stedet for at købe en ramme Tuborg til 80 kroner, så bør de købe fire styk 45 Days fra To Øl til 100 kroner?

Udvalget af dansk pilsnerøl i craft kvalitet er steget markant, hvilket kan være med til at underbygge, at det rent faktisk er pilsnerøllets år. Jeg nævner, og glemmer en hel del, Slowburn med deres Octopils, Waldpils og Bitterblumen, Gammas Extra Natural, To Øls 45 Days, Bad Seed Brewings Neu Pilsner, Krenkerup Ur-Pilsner.

Men hvem har spurgt forbrugeren, om de overhovedet gider købe dem? Ifølge medejer og stifter af ølbaren Skaal, Jens Ungstrup, sælger pilsnerøllet virkelig dårligt og han oplever ikke en stigende efterspørgsel af det lyse lagerøl.

Der er gæster på Skaal, der efterspørger pilsnere, men det er ikke craft pilsneren de vil have. De får en Budvar og er rigeligt tilfredse.

Som Jens påpeger, kan han godt sælge IPA eller sours til 60 kroner glasset, men det er der ingen, der vil give for en pilsner.

Min påstand er ellers, at pilsneren skal vinde et større marked, skal man over ølbaren. Det er en kæmpe hurdle at overbevise forbrugeren, at de skal give et sted mellem fire og otte gange så mange penge for en craft pilsner, som for en Tuborg. På ølbaren er det trods alt bare 10 til 20 kroner mere, de skal finde frem, mens pungen alligevel er oppe ad lommen.

Og så er der jo trods alt også det faktum, at hvert år, er pilsnerens år. Ifølge Jens Eiken, viser tal fra Carlsberg, at 92 % af alt øl solgt på verdensplan, er af den lyse lagertype.

Det ER altså Year of the Lager, men som forbruger kan vi godt tillade os at være ligeglade. Det er også year of the sours, IPA’s and whatever the fuck you want to drink.

Men ikke desto mindre er der her en række danske og udenlandske pilsnere, der er værd at prøve, hvis du vil gøre dine egne erfaringer med Year of the Lager

Gamma Extra Natural

Jeg var meget gavmild – nok også lidt mere gavmild end jeg burde være, da jeg første gang smagte Extra Natural. Måske ligefrem imponeret over, hvor meget en pilsner kunne smage af, hvor silkeblød kroppen kunne være, samtidig med, at den bød på en rigtig god fylde. Den er brygget på ris, og det smages tydeligt. Jeg synes stadig den er god, men du kan godt skære en enkelt stjerne af min tidligere anmeldelse. Læs den her.

Gamma – Extra Natural

Krenkerup Ur-pilsner

Pilsner, tjekkisk stil 5,1 % ABV

Ikke en øl, jeg har anmeldt her på sitet, men ikke desto mindre har jeg smagt den over to omgange. To forskellige batches, der havde hver deres bitte små finurligheder – sidste batch havde ikke helt det samme bid. Den tjekkiske pilsnerhumle saaz spiller en ufravigelig hovedrolle i Ur-pilsneren, der i øvrigt er brygget efter en opskrift i Jens Eiken og Christian Andersens bog, Den Nøgne Øl. Der er en stor, og flot fylde i øllet. Den er krydret, cremet, frisk og liflig. Solid bitterhed. En af de absolut bedste danske pilsnere, der bare gerne vil være en pilsner.

★★★★☆☆

To Øl 45 Days

Humlet Pilsner 4,7% ABV

To Øl satser stort i disse dage. De ruller blandt andet ud med craft i dagligvarebutikkerne, hvor en Pale Ale og IPA sætter nye standarder for supermarkedsøl. Det samme skal 45 Days gøre – To Øl har sågar, ifølge rygter, fået skrevet ind i kontrakten med Salling Group fået skrevet ind, at 45 Days kun må sælges fra køl. 45 Days er lagret 45 dage på tanken, hvilket skulle være længere end nødvendigt, men tænk ikke så meget over det, det er formentlig lige så meget marketing, som det er praktisk.

Allerede i næsen fornemmes øllets fedme. Den hazy gyldne væske dufter af citrus, græs og malt. Det er en crisp, let sødmefuld og en smule salt, læskende tørstslukker. Masser humle og en medium til markant bitterhed. En øl, der kan drikkes flere af.

★★★★☆☆

Slowburn Octopils

Norditaliensk pilsner 5,1 % ABV

Slowburn bragede igennem lydmuren, da de åbnede for et års tid siden. Med en tilgang om, at øl skal være letdrikkelig, har de præsteret en række særdeles fornemme øl i deres korte levetid. Blandt disse, er tre pilsnere, jeg uden skrupler kan anbefale. Waldpils, den sydtysk-inspirerede, Bitterblumen, den humlede nordtyske pilsner og Octopils, hvor der må have været skelet kraftigt til den norditalienske pilsner Tipopils – med andre ord, en tørhumlet pilsner.

Octopils er en smule hazy og gylden. I næsen er der korn, humle og citrus. En ret frugtrig oplevelse. Der er masser af friske bobler, i den medium/medium minus fyldige krop, hvor smagen bærer præg af blomster, citrusfrugter, stenfrugter og en anelse maltet brød. Bitterheden er i lige i skabet og øllen er så herligt balanceret. Måske Danmarks bedste pilsner.

★★★★★☆

Udenlandske pilsnere

Der er selvfølgelig flere gode danske pilsnere at smage og endnu flere udenlandske pilsnere, men ikke desto mindre giver jeg her fire bud på pilsnere fra det store udland, som også er værd at smage. Listen inkluderer ikke klassikeren Urquell, men er du helt ny i pilsnere, så køb endelig en med hjem, næste gang du er i Rema 1000.

Keesmann Bamberger Herren Pils

Sydtysk pilsner 4,6 % ABV

Fine humlede og blomstrede noter i denne klare, gyldne drik. Der er en let note af svovl i blandt korn og græs. Skulle jeg give et bud på humlen, vil jeg gætte på Hallertau, en udbredt nobel humle i pilsnerøllet fra Bayern. Herren Pils har en generel mild aroma, og en let frugt samt blomsterne, hvilket er karakteristisk for Hallertau. Kroppen er mediumfyldig, let syrlig og brødet. Øllen er tør, med en blød medium bitterhed. En utrolig behagelig pilsner, af høj, høj kvalitet.

★★★★☆☆

Birrificio Italiano Tipopils

Norditaliensk pilsner 5,2 % ABV

Jeg bliver glad, når pilsneren lige får et nøk op i procenter, frem for de afgiftsprægede 4,6 % vi ser herhjemme. God start. Den norditalienske pilsnerstil søger inspiration i Bayern, for derefter at tørhumle øllen. Tipopils har en flot gylden, nærmest bronze kulør og en dejlig, tyk skum. Aromaen er frugtrig, let maltet og et med skud citrus blandt den lette maltprofil. Den er fyldig i kroppen, nærmest kornet i munden. En smule sødme og brød up front, og derefter en fyldig, tør bitterhed til slut. God blanding af traditionel frisk og bitter pilsner, og den moderne humleprofil, der er kommet til at kendetegne megen craft øl.

★★★★★☆

Trumer Pils

Østrigsk pilsner 4,9 % ABV

Mit første møde med den lyse lagerøl fra Østrig, skulle vise sig at være kærlig ved første blik. Den dufter af ren og dyb pilsnermalt. En smule græs og jord. Mild og behagelig. I munden er den silkeblød, let grøn og krydret, og sprød. Den er ren og formentlig hvad Christian Andersen vil kalde nøgen. Lidt sart, som den milde, hvide blomst den også smager af. Bitterheden giver karakter, liv og charme. Det er ren glæde, uden nogen dikkedarer. Forvent ikke et festfyrværkeri eller store åbenbaringer, hvis du leder efter det sidste nye fix af crazyness. Vi er back to basics, og hvis det er en ren pilsneroplevelse, der bringer glæde, velsmag og velbehag med sig, så skal man ikke lede længere.

★★★★☆☆

Founders Pilsner

Amerikansk humlet pilsner 5,5 % ABV

Havde jeg fået serveret denne i en blindsmagning, ville jeg have gættet på en American Pale Ale. Den er voldsomt humlet uden at blive hazy. Flot gylden, med et porøst skum. Aromaen bærer præg af humlen, let hø, malt, citrus og så en underliggende fornemmelse af tropeskov. I munden er den lige så vild, med blomster, korn, brød, karamel og frugt. Bitterheden er markant og finish er lang. Dette er nok en pilsner, men den er hverken ren eller ligefrem. Mere Sierra Nevada end Urquell. Den smager godt, det gør den virkelig, men jeg har taget den med, for at vise, hvad craft pilsner også kan være: en søgen mod nye og vildere tider. En tid hvor man for at komme nærmere Year of the Lager, tager afstand med traditionerne, for at tilfredsstille et publikum, der ikke har spurgt om mere pilsner.

★★★☆☆☆