Der findes ikke noget bedre, end gode lokale produkter. Med en stor tyk streg under “gode”. For selvom jeg er meget opsat på at støtte lokalt, og det altså ikke kun i krisetid, så magter jeg ikke at støtte lokalt, hvis ikke varerne er i orden. Livet er for kort til lort. Især lorteøl.
Når man så bor i en lille forstadskommune som Hvidovre og har intet mindre end fire bryggerier inden for gåafstand, støtter jeg ofte lokalt. Lidt for ofte vil nogen måske mene, men det er nonsens – jeg støtter lige tilpas.
1 bryggeri pr 13000 indbyggere
De fleste af jer har efterhånden hørt om Slowburn, deres unge alder til trods. Spybrew er også et barn af Hvidovre, en noget mindre operation end Slowburn, men også meget mere hemmelig. Hvidovre Bryghus er som Slowburn også et yngre bryggeri, men undertegnede er ikke en del af deres målgruppe, så dem vil i formentlig ikke høre meget mere om her på sitet. Sidstnævnte er BenzoBrew, et nanobryggeri jeg længe gerne har ville besøge, men som først endelig er lykkedes her for nyligt.
Fra køkkenet, i rækkehuset i Hvidovre holder Michael Tidemands BenzoBrew til, i et lille tilstødende viktualierum, der muligvis er landets mindste bryggeri. Alle ingredienserne kan nås fra midten af det 3-4 m2 store rum og den høje, tidligere kok har vitterligt ikke meget plads til at røre i den 30 gallon store ølgryde, men BenzoBrew er et hobbyprojekt for den autodidaktiske brygger og han lader til at trives hjemme i køkkenet. Som en sidegevinst, når Michael brygger sine små batches er, at den indre kok virkelig får lov til at folde sig ud; han kan eksperimentere og sammensætte smage uden at risikere, at miste en kæmpe omsætning. Men med erfaring, både som kok og nu brygger, sker det formentlig sjældent, at øllet går til spilde.
“Men ikke alt sælger lige godt”, lyder det med et grin fra Michael Tidemand.
3 år på bagen
Det er omtrent tre år siden Michael åbnede bryggeriet og har undervejs, sin status som nanobrygger til trods, deltaget på bl.a. fØLs i Frederikssund og på Det Fri Øls fællesstand på Ølfestivalen i Lokomotivværkstedet. Her er det lykkedes Michael at få etableret et godt netværk og han har derved kunne sælge hovedparten af hans bryg direkte til ølbarer, herunder SKAAL, som jeg nominerede til årets ølbar 2020.
Grundet plads, eller mangel på samme, i det lille bryggeri er det også den økonomisk mest rentable løsning at sælge øllet på fad, da det ikke sådan er lige til at flaske øllet. At tappe øl på flaskeindebærer store udgifter til både flasker, pant og selve flaskningen. Men når nu landet, og derved ølbarerne, er lukket ned, giver det naturligvis kun mening at flaske øllet og sælge det ad andre kanaler.
“Jeg har heldigvis oplevet en stor opbakning”, fortæller Michael Tidemand.
“Da jeg holdte åben for flaskesalg fra forhaven mellem jul og nytår, stod folk i en lang kø og jeg fik solgt mere end 500 flasker den dag”
Det er et symptom på, at den lokale befolkning gerne støtter op om deres lokale forretninger, men Michael beretter om, at han også havde besøg fra blandt Roskilde og Frederikssund, for at få lidt god øl med hjem.
Og hvorfor gør folk det? Det gør de selvfølgelig fordi de godt kan lide øllet. Michael Tidemand er udlært kok og har en god fornemmelse for ikke bare hvad han selv synes smager godt, men også hvad hans kunder finder appetitligt.
“Jeg brygger først og fremmest øl jeg selv kan lide”, fortæller han.
Det betyder også, også i henhold den den begrænsede plads i bryggeriet, at porteføljen ikke er vanvittig stor.
“Men jeg brygger selvfølgelig også efter, hvad mine kunder kan lide.”
Kunderne vil have drinkability
BenzoBrew ofte har gjort sig i Pale Ale og IPA, og lidt mørkt øl hist og pist, og han har ikke været bange for at eksperimentere med indholdet, men Michaels erfaringer viser, at kunderne gerne vil have øl, der ikke er for ekstremt. I hvert fald når det kommer til flaskesalget.
“Når øllet sælges på ølbarerne, må bitterheden for eksempel gerne være ret høj, men hvis jeg gerne vil sælge flere af samme øl, til samme kunde, skal øllene være mere letdrikkelige”.
Det kommer til udtryk i Yellow Citra Dog som jeg anmelder herunder, der oprindeligt var tiltænkt en IBU (International Bitter Units) på omkring de 50, men som blev brygget med en væsentlig lavere bitterhed til følge, for at få en bedre drinkability, som lader til at være et af nøgleordene hos nanobryggeren.
Yellow Citra Dog

Session IPA – 4,6 % ABV
Man ser straks, at BenzoBrew hverken filtrerer eller pasteuriserer øllet. Virkelig flot og hazy øl, med et højt og solidt, hvidt skum. Duften er umiskendeligt Citra humle: fersken, passionsfrugt og citrusfrugter. Men ret afdæmpet i forhold til nogle af de citrabomber craft-bølgen har kastet af sig. Man fornemmer også den maltede krop, der nærmest dufter en smule af karamel. Der er en god friskhed og tyngde i næsen. Tager man det i betragtning, at det er en session IPA – altså en IPA, hvor der er skruet lidt ned for alkoholen og op for drikbarheden – er kroppen ret fyldig og har ligesom næsen en god tyngde. Det er også de tropiske frugter, der er at finde i smagen. Til trods for en relativt lav IBU, er man ikke i tvivl om, at det er en IPA. God og tydelig bitterhed, der dog ikke bliver overvældende. Der er små skønhedsfejl i brygget, med noter af mandel/marcipan og en snert af metal og gas, der trækker karakteren en smule ned. Det afholder mig dog ikke fra at nyde Yellow Citra Dog, der har præcis den drikbarhed BenzoBrew ønsker i deres øl, og man kan sagtens nyde flere af dem i løbet af en aften i godt selskab. Jeg giver ikke halve stjerner, så Yellow Citra Dog får i stedet 3 store stjerner.
★★★☆☆☆
Sort kan han også
For nyligt kunne man på BenzoBrews Facebook læse, at der var en serie af usædvanlige portere under opsejling. Porteren Benzo, kommer i en serie, med smage, som mange, ifølge Michael Tidemand ikke har smagt før. Hvad smagene er, vil han ikke ud med på nuværende tidspunkt, men ingredienserne ligger klar under trappen og brygningen går snart i gang. Det glæder jeg mig til, for som du kan læse lige herunder, er grundøllen lige i min smag.
BenzoBrew – Benzo

Porter 7 % ABV
Solid kulsort farve med et beige skum. Den dufter af karamel, kakao og ikke mindst lakrids samt en ristet note. Fyldig og cremet øl, hvor den tilsatte lakrids virkelig får lov til at udfolde sig. Herlige milde noter af salt og malt, gemmer sig under den markante lakrids. Bitterheden og sødmen fra lakridsen skaber flot balance. Eftersmagen af lakrids er meget lang og behagelig. Bund solid lakridsøl.
★★★★☆☆
Michael fortalte under mit besøg, at han arbejder med milde maltprofiler, for at undgå nogle af de astringente smage (den udtørrende fornemmelse af tanniner fx.), en kraftig malt kan medføre i det mørke øl. Det kan man også fornemme i Benzo, hvor maltprofilen træder i baggrunden for den markante, og virkelig lækre lakrids. Personligt er jeg selv glad for en kraftig maltprofil og synes godt, at den må spille en hovedrolle i en porter – også i en lakrids porter – men det er uden tvivl smag og behag. Faktum er, at øllet er godt skruet sammen og sagtens kan erstatte en voksens mands fredagsslik.
Følg BenzoBrew på Facebook her: https://www.facebook.com/BenzoBrew
Og instagram her: https://www.instagram.com/benzobrew/