
Det har været svært at komme vidt omkring i år, på grund af en eller anden åndssvag epidemi, så min research har slet ikke været så bred som oprindeligt planlagt. Men jeg har i vest besøgt Skjold Burne i Silkeborg og diverse bottleshops i Hovedstaden; niveauet er slet ikke sammenligneligt, så vælg i stedet en butik du har nær, og kær.
I min umiddelbare nærhed, er der langt mellem det gode øl, så jeg har kigget ud over kommunegrænserne. Der har været tre butikker med i opløbet om min nominering.
Wika Meny i Køge er landets uden sammenligning mest spændende detailbutik (jeg har besøgt i hvert fald – har stadig eksempelvis Middelfart tilgode), men den får ikke min stemme, fordi butikken ganske enkelt er for langt fra min bopæl.
Vores Bager ved Toftegårdsplads er… en bager. Men en bager, der har pivfrisk IPA i køleskabet side om side med lækker craft fra for eksempel BrygBrygBryg. Det er sgu i orden at kunne købe ind til lørdagens ølhygge mens man henter franskbrød og basser. Men min nominering går til en ølbutik, jeg tit kommer forbi, både når jeg arbejder og jeg har fri:
Årets bedste ølbutik har haft et konstant bredt udvalg. De har haft det sidste nye og de har haft de mest spændende udgivelser på køl. De har haft et kontinuerligt, udskifteligt udvalg, med et stadig konstant fokus på både danske øl på hylden, men også spændende udenlandske tilbud. Tilbuddet varierer fra den klassiske pilsner til alt hvad hjertet begærer, om det er surt, bittert eller sødt. Kælderen er proppet med fremragende øl – både nyt og gammelt.
Årets bedste ølbutik er Kihoskh på Sønder Boulevard i København
Mine andre nomineringer: