Årets Danske Øludgivelse

af Kasper Mundt-Nielsen
Titlen som årets bedste ølgrafiker goes tooooo…

Med 2115 nye øl i 2019 og en forventning om, at vi rammer nogenlunde samme leje i år, vil det for den almindelige dødelige ølnørd være komplet umuligt at smage sig igennem alle nye øl. Efter at have smagt et sted mellem 10 og 20 % af årets danske udgivelser er mit bud på Årets Øludgivelse måske ikke den mest grandiose øloplevelse, men derimod et lidt atypisk bud på en øltype, fra et af landets absolut bedste humlebryggerier, der udfyldte et afsavn, jeg ikke vidste jeg havde.

Hvad er den bedste danske øl du har smagt i år? Det kan være svært at svare på. Er det den, man har drukket flest af eller den, der har gjort størst indtryk? Er det en øl med bredt appeal eller er det en øl så speciel, at den kun henvender sig til de mest erfarne paletter? Måske er det en øl, som er til salg hele året eller også er det måske blot en engangsforseelse. Det er blot nogle af de faktorer, der spiller ind, når jeg skal vælge, hvilken øl, jeg vil nominere til årets bedste øl.

Da året var ungt, var det en influx af dobbelt og trippel ipa’er, som jeg var absolut mest begejstret for. Længe førte Hej 5 fra Dry & Bitter an, og også deres Great Gig in The Sky var en værdig kandidat. Generelt har det været et IPA år for mig, der følger op på succeser som Double Dippi Doo og Big Doink fra hhv Dry & Bitter og Gamma. Også Alefarm med øl såsom Motions in Time imponerede for en vanvittig mango-fyldig og klistret juice. Men det blev også lidt for meget på et tidspunkt. 10 – 11 % er voldsomt for en IPA og der skal meget humle og kreativitet for at skabe balance i øllet og på et tidspunkt bliver man bare mæt, og i løbet af sommeren gik det op for mig, at der skulle ske et eller andet med IPA’en, der var gået hen og blevet forudsigelig, ensformig og også lidt kedelig. Omend stadig velsmagende; jeg takker ikke nej til nogen af de nævnte øl!

Men selvom jeg har smagt vanvittigt spændende surt fra BrygBrygBryg, uovertrufne stouts fra Alefarm, vild WC IPA fra Slowburn ft. Bad Seed Brewing og stribevis af kvalitetsøl fra hele landet, falder jeg stadig tilbage på IPA’en. Men det er et alternativt bud på IPA fra Dry & Bitter i samarbejde med min kandidat til Årets Bedste Danske Bryggeri 2020, Slowburn Brewing Co-op, jeg har valgt at indstille, nemlig en IPA baseret på rug. En ølstil vi forhåbentlig kommer til at se vanvittigt meget mere til den kommende tid:

Årets Danske Øludgivelse er Free Fall Flow fra Dry & Bitter ft. Slowburn Brewing Co-op

Free Fall Flow er hamlet med nogle af tidens mest moderne humlevarianter: Simcoe, Galaxy og Idaho-7. Den er grumset, aromatisk og ikke mindst fyldig. Den er nemlig brygget på rug og har som resultat en vanvittig lækker, fed krop, der bringer øllen direkte ind på nr. 1 på Bare God Smags hitliste. Der er masser af tropiske citrus- og stenfrugter, bitterhed, juiciness og voldsom velsmag. Det vil være en “crime against humanity”, hvis ikke der bliver brygget et andet batch.

Indstillingen overleveres hermed til Beerbloggers.dk, hvor alle deltagere til DBBA2020 har mulighed for at indstille deres favoritter hvorefter et panel bestående af bloggerkollektivet Beerbloggers.dk peger på de endelige nominerede. Afstemningen foregår i perioden d. 12/12 til 17/12 og vinderne bliver offentliggjort ved en stor online-transmission.

Se også:

Årets Danske Bryggeri:

You may also like

1 kommenter

Årets Ølbutik – Bare God Smag 21. november 2020 - 15:54

[…] Årets Danske Øludgivelse Årets Danske Bryggeri 2020 0 kommenter 0 FacebookTwitterPinterestEmail […]

Svar

Efterlad en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.